Hvad enten du bor i lejlighed, villa, rækkehus eller en anden type bolig, så har du sikkert en emhætte. Vores moderne samfund er bygget op omkring praktiske anordninger i hjemmet, som gør livet nemmere. Emhætten er en af disse ting, da den hjælper med at suge mados ud af køkkenet, men også fordi den kan suge røg fra madlavningen ud og dermed mindske risikoen for, at dine røgalarmer går i gang.
Hvis du vil have mest muligt glæde af din emhætte, skal den ikke blot fungere godt og effektivt men også være ren og pæn.
Se hvor let det kan gøres her:
Der er mange ting, du kan gøre for at optimere dit hjem og holde det rent og pænt, men her kommer vi med en vejledning til rengøring af emhætter. Udover selve trin-for-trin-vejledningen kommer vi blandt andet også omkring relaterede emner såsom gode tips, og hvorfor det er vigtigt at have de rigtige rengøringsmidler.
Trin-for-trin-guide til rengøring af emhætten
En emhætte består af mange forskellige dele, og den har både statiske dele, der bl.a. er lavet for at gøre emhætten pæn at se på udefra samt motor og blæsehjul samt andre dele, der er drevet af strøm.
OBS: Da emhætten er en elektrisk installation, anbefaler vi, at du starter med at slukke for strømmen. Du kan enten slukke for dit HPFI- eller HFI-relæ (fejlstrømsrelæ), eller også kan du slukke for den gruppe, som din emhætte er koblet til. Hvis du vil være sikker på, at der er slukket for strømmen, anbefaler vi, at du slukker for relæet.
Når du har slukket for strømmen, kan du gøre klar til at rengøre emhætten.
- Fjern fedtfilteret fra emhætten (fjern eventuelt også kulfilteret).
- Fjern blæsehjulet og indsugningsringen.
- Vask alle de forskellige dele (hvordan du bedst vasker de enkelte ting kommer vi ind på nedenfor).
- Aftør indersiden af emhætten og sikr dig, at alle delene er helt tørre, inden du sætter dem tilbage i/på emhætten igen.
- Hvis du har afmonteret motoren m.m., skal du samle delene igen og sætte dem på plads i emhætten. Sikr dig, at hjulet kan dreje rundt.
- Når alt er tørt og atter på sin rette plads, kan du tænde for strømmen igen.
Rengøring af de enkelte dele er som følger:
- Fedtfilter lavet af polyester:
- Vask fedtfilteret af per håndkraft og brug vaskemiddel.
- Fedtfilter lavet af metaltråde:
- Kan sandsynligvis vaskes op i opvaskemaskinen (vask filteret for sig selv i maskinen).
- Alternativt kan du lægge fedtfilteret i blød i vand og vaskemiddel i en times tid og derefter børste skidtet af manuelt.
- Brug ikke opvaskemiddel, da det risikerer at misfarve metallet.
- Kulfilter (engangsfilter):
- Kan sandsynligvis ikke rengøres, og ofte kan det heller ikke svare sig. Køb i stedet et nyt filter.
- Kulfilter (vaskbart):
- Kan vaskes i opvaskemaskine.
- Kulstoffet mister sin effekt og skal 'genaktiveres' – dette gøres ved, at du lader kulfilteret tørre. Varm derefter ovnen op til 150 grader og lad kulfilteret ligge i ovnen et par timer. Sluk ovnen og lad filteret køle af og sæt det tilbage i emhætten.
- Emhættens inderside:
- Tør indersiden af med en fugtig mikrofiberklud. Du kan enten bruge mildt rengøringsmiddel eller vaskemiddel.
- Emhættemotor:
- Hvis du ikke ved, hvordan du tager motoren ud, skal du læse vejledningen. I vejledningen kan du formentlig også se, hvordan du rengør indsugningsring og blæsehjul. Ellers kan du sandsynligvis putte indsugningsringen og blæsehjulet i opvaskemaskinen.
- Alternativet til at putte indsugningsring og blæsehjul i opvaskemaskinen er at vaske dem op manuelt. Det gøres ved at lægge dem i blød i vand med opvaskemiddel og så rengøre dem manuelt med en klud, svamp eller blød børste.
- Emhættens yderside:
- Ligesom emhættens inderside rengøres ydersiden også med en fugtig klud (gerne mikrofiberklud) og mildt rengøringsmiddel.
- Vi anbefaler helt klart, at du undgår rengøringsmidler med opløsende eller slibende effekt.
- Du kan aftørre emhættens yderside med en ren, tør klud og afslutte med glaspuds eller vinduesrens. Tør igen efter med en ren, blød klud.
Vigtigheden af at have de rigtige rengøringsmidler plus godt udstyr
Som du kan se af trin-for-trin-vejledningen, er det ikke så simpelt at rengøre emhætten. Men det kan sagtens lade sig gøre, og det anbefales, at du gør det mindst to gange om året.
Hvis du gerne vil kunne klare rengøringen af din emhætte på en hurtig, effektiv og skånsom måde, handler det om at have de rigtige rengøringsmidler og det rette udstyr.
Hos PH IMPORT finder du både universal skumrens, mikrofiberklude, svamp med en blød og en 'kras' side, bomuldsklude og nitrilhandsker samt meget andet tilbehør til rengøring og rengøringsmidler.
Vores universal skumrens kan bl.a. fjerne snavs, fedt, insekter, nikotin og fedtfingre. Skumrensen er både nem at påføre og tage af, og den giver et stribefrit resultat.
Husk også at rengøre stænkpladen og andre ting i dit køkken
Nu hvor du har klaret rengøring af din emhætte, så lægger du måske mere mærke til, at der også er andre ting i dit hjem – særligt i dit køkken – som godt kunne bruge rengøring.
Man siger, at hvor der handles, spildes der. Og man kan dermed også sige, at hvor der laves mad, bliver der beskidt. Mados afsætter en fedtet hinde på alt i dit køkken, og denne hinde kan få skidt, støv og andet snavs til at sætte sig fast. Det kan være svært at få af, men hvis du har de rigtige rengøringsmidler, er det ikke den store udfordring at få rengjort køkkenet.
Mange ting i dit køkken kan rengøres med universal skumrens fra PH IMPORT. Eksempelvis kan du bruge skumrensen på kogepladen og stål. Det er perfekt, hvis du har en stænkplade bag dit komfur, der er lavet af stål, aluminium eller et andet metal, som skumrensen er velegnet til.
Hos PH IMPORT finder du et bredt udvalg af rengøringsmidler, tilbehør og andre ting, der hjælper dig med nem og effektiv rengøring. Vi giver dig dermed de bedste forudsætninger for at holde dit hjem rent og pænt.
Supplering med rengøring af udsugningsskakten
Man kan sige, at filteret i emhætten fungerer ligesom hårene i menneskers næser. Selvom hårene fanger mange af de partikler, der kommer ind, når man trækker vejret, kan det ikke undgås, at nogle af partiklerne ender nede i lungerne. Det samme gør sig gældende med udsugningen til din emhætte.
Emhættens filter opfanger meget fedt, skidt og støv, men meget af det er så småt, så det kan komme gennem filteret og op i udsugningsskakten, hvor det kan sætte sig fast. Efterhånden kan dette stoppe skakten til og medføre en væsentligt forringet udsugning.
Derfor kan det være en god idé at supplere med rengøring af skakten til din emhættes udsugning. Dette vil du formentlig ikke selv kunne gøre, men du kan få et firma med speciale i ventilationsrens af emhætter til at gøre det for dig.
Renheden af emhætten har betydning for sugeevnen
Huse af en ældre dato, der har en emhætte, vil formentlig have brug for at få rengjort udsugningsskakten. Men som supplement til en uhindret gennemstrøm af luft fra emhætten og ud, kræver det også, at selve emhætten er ren, og at filteret ikke er stoppet.
Emhættens renhed har nemlig betydning for, hvor godt emhætten suger. Det kan være, at du har skruet helt op for udsugningen, men at emhætten stadig ikke kan suge madosen ud. En god tommelfingerregel er, at din emhætte skal kunne udskifte al luften i dit køkken ti gange i timen.
Fordele ved at holde emhætten ren
Der er mange fordele ved at holde sin emhætte ren. Den største fordel er, at du mindsker risikoen for brand. Af hensyn til din og din families sikkerhed bør du derfor rengøre emhætten (og særligt filteret) et par gange om året samt sørge for at få et professionelt firma til at rengøre udsugningsskakten.
Andre fordele er, at:
- Det mindsker risikoen for røg i hele boligen (hvilket er godt for både dig og af hensyn til røgalarmer og eventuelle støjgener over for naboer).
- Det ser pænere ud.
- Du får et bedre indeklima.
- Der er mindre risiko for, at små dyr gerne vil kredse omkring madrester og fedt fra maden i emhætten.
Tips til daglig brug af din emhætte
Din emhætte bliver sikkert brugt ofte, og jo oftere du bruger den, og jo stærkere og federe mad, du tilbereder, jo vigtigere er det, at din emhætte har en god nok sugeevne.
En emhætte fungerer bedst, hvis den kan 'få luft'. Hvis dit hus er meget tæt, er det derfor en fordel at sætte et vindue på klem, mens du laver mad. Så suger emhætten mest effektivt.
Hvis du gerne vil have, at din emhætte altid ser pæn ud og er ren, kan du gøre det til en vane at tørre overfladen af med en fugtig klud, når du er færdig med at lave mad.
Vi anbefaler, at du rengør hele emhætten – altså både indvendigt og udvendigt – en gang hvert halve år. Hvis du tit laver fed mad, så filteret i emhætten bliver hurtigere fyldt, er det en god idé at rengøre emhætten oftere end hvert halve år.